AFHÆNGIGHEDSSKABENDE MEDICIN

For at efterleve Sundhedsstyrelsens krav til ordination af afhængighedsskabende medicin, udskriver lægehuset kun vanedannende medicin via personlig konsultation og dermed ikke via telefonisk kontakt, hjemmeside eller medicin app. Dette gør sig gældende for beroligende medicin, sovemedicin, nervemedicin og morfin.

Ordination og fornyelse af recepter af afhængighedsskabende lægemidler skal, medmindre særlige omstændigheder taler herfor, derfor ske ved personlig konsultation. Således har læge og patient mulighed for at drøfte behandlingen og risikoen for afhængighed af midlerne, ligesom der tilbydes hjælp til ud-/nedtrapning. 

Det anbefales, at man ved receptfornyelsen booker en ny tid med det samme til næste receptfornyelse.  

Vejledning nr. 9166 af 19.03.18 omhandlende ordination af afhængighedsskabende lægemidler beskriver de gældende regler, der efterleves i klinikken og kan læses på følgende link https://www.retsinformation.dk/